A/B-Splittest

Inden for marketing anvender man A/B-splittests til at finde frem til, hvilken variant af f.eks. en tekst eller et billede, der performer bedst.

Hvad er en A/B-splittest?

A/B-splittesting er en proces, hvor forskellige versioner af den samme kommunikation vises til forskellige segmenter af besøgende på samme tid. Eksempelvis kan den ene halvdel af dine besøgende få vist én version af en tekst, mens den anden halvdel får vist en anderledes, ændret version. 

Dette gøres med henblik på at klarlægge hvilken version af kommunikationen, der performer bedst og har størst potentiale for at påvirke de besøgende til at foretage en ønsket handling (en konvertering). 

Hvorfor A/B-splittest?

Med A/B-splittests kan man træffe kvalificerede, datadrevne beslutninger omkring sin kommunikation, således at man kan få mest muligt ud af sin eksisterende trafik og øge sin konverteringsrate.