Bounce rate (afvisningsprocent)
Din bounce rate repræsenterer den procentvise andel af dine besøgende, der forlader din hjemmeside uden at interagere med dit indhold.
Hvad betyder bounce rate?
En bounce rate eller afvisningsprocent er et udtryk for den procentdel af dine besøgende, som lander på en af din hjemmesides landingssider, og derefter hopper (“bouncer”) videre igen uden at interagere eller kigge på andre landingssider på din hjemmeside.
Hvad fortæller en bounce rate?
En bounce rate er nyttig til at måle dine besøgendes interesse for din hjemmeside og dens indhold. Er din bounce rate høj, betyder det, at din hjemmeside ikke er effektiv ift. at få dine besøgende til at klikke rundt – og omvendt at den er effektiv hertil, hvis bounce raten er lav.