Sådan giver du partner adgang til din Meta Business Manager
Lær, hvordan du nemt giver os en partner adgang til Business Manager
For at vi som samarbejdspartnere kan samarbejde med dig og din forretning, kræver det, at vi har adgang til dine aktiver i Business Manager. Læs vores guide her, så du nemt kan give os adgang.
Inden du giver os adgang
Det er kun en virksomhedsadministrator, der kan give os partner adgang – så det skal være fra denne persons Facebook, I giver os adgang.
Derudover skal du bruge vores Virksomheds-id fra Business Manager, hvilket du får af os.
Sådan tilføjer du en partner og giver adgang til aktiver i Business Manager
1. Gå til Virksomhedsindstillinger.
2. Klik på ‘Partnere’ under Brugere.
3. Klik på ‘Tilføj’.
4. Vælg ‘Giv en partner adgang til dine aktiver’.
5. Indtast Virksomhedspartner-id’et, du har fået af os, og klik på ‘Næste’.
6. Nu er det tid til at give os adgang til jeres aktiver.
I den første kolonne, aktivtype, skal du klikke på ‘Ny sideoplevelse’ (i sjældne tilfælde vil du skulle klikke på ‘Klassiske sider´)
Vælg din/dine Facebook-sider i den midterste kolonne, hvortil du vil tilføje os som partner.
Giv os ‘Fuld kontrol’.
Klik så på ‘Annoncekonti’ i første kolonne.
Vælg din/dine annoncekonti, hvortil du vil tilføje os som partner.
Giv os ‘Fuld kontrol’.
Gentag disse trin, indtil du har givet adgang til alle de aktivtyper, vi skal have tildelt.
7. Klik så på ‘Gem ændringer’.
Sådan – nu har vi partner adgang til din Business Manager og kan gå videre med vores arbejde for din forretning.