Styrk dit brand med indhold, der skaber værdi

Skab bedre indhold til sociale medier ved at skrue ned for egoismen og op for værdien

For mange virksomheder er sociale medier endnu en mulighed for at fortælle vidt og bredt om deres egne succeser, tilbud, arrangementer osv. Med andre ord: alt det, de finder interessant ved dem selv.

Der skal selvfølgelig være plads til at promovere sig selv på den måde i ny og næ, men du bør huske på, at der i enhver læsers hjerne vil runge spørgsmålet: “What’s in it for me?”, når de ser den slags indhold. På sociale medier vil dit publikum nemlig inspireres, underholdes, have løst et problem og/eller have ny viden – de vil have værdi!

Hvis du alene fortæller om din virksomheds egne aktiviter, så vil de fleste derfor ubevidst scrolle forbi dit indhold, fordi det ikke vil opfattes som værdifuldt for dem. Generelt følger og interagerer vi kun med indhold, vi på en eller anden måde opfatter som værende værdifuldt. Vil vi bare se, hvad du sælger, så bruger vi vores tid på din hjemmeside – ikke på dine sociale medier.

Egoistisk indhold to the left

En god tekst er lettere sagt end skrevet, men en tommelfingerregel er, at den ikke bør handle om dig, din virksomhed eller dit produkt.

Det gælder tværtimod om at sætte dine kunder og det problem, du kan løse for dem, i fokus og levere indhold, der skaber værdi for dem samtidig med at det relaterer sig til din virksomhed – er du f.eks. dyrlæge, kunne du dele tips til, hvordan din læser nemt klipper neglene på sin hund derhjemme (men ikke gode råd til vedligeholdelse af sin bil).

Lad os tage et lille eksempel fra vores egen kommunikation:

I stedet for at skrive “Vi sælger digitale løsninger og vækster virksomheder via vores services“, så skriver vi “Din digitale vækstrejse starter hos os, hvis du er klar til at indfri din forretnings digitale potentiale“. Pointen i de to sætninger er meget tæt på at være den samme, men med bare få tweaks har vi flyttet spotlightet fra os til modtager.

Fokuserer du på kunden, så viser du, hvordan du og dit produkt kan skabe værdi for dem i hverdagen – og det vil for de fleste være meget mere interessant end et eller andet fact om din virksomhed eller dit produkt!

Sådan sikrer du, at du giver værdi

Fremover, når du skal lave content, så brug vores 3-trins værdi-test nedenfor til at sikre, at dit indhold skaber værdi for din modtager:

  1. Forstå dit publikum: Lav indhold, der er relevant for din målgruppe. Hvem er de? Hvad har de brug for? Jo bedre du forstår din målgruppes ønsker og behov, jo bedre kan du tilpasse dit indhold til dem – og dermed give værdi.
  2. Skab værdi: Sikr dig, at dit content på en eller anden måde giver noget positivt til målgruppen – er det underholdende, oplysende, problemløsende eller noget helt fjerde?
  3. Ret spotlightet: Står der “du”/”dig” flere gange end “jeg”/”vi” og “man”? Sørg for, at gøre din modtager til stjernen i showet!

Husk på dette næste gang du laver content og brug det som din rettesnor. Består du værdi-testen, så bør dit content være good to go 💪

Er du på bar helt bund i forhold til, hvad dit næste værdifulde stykke content skal handle om? Bare rolig, der er hjælp af hente i vores indlæg “Brug AI toolet ChatGPT til at gøre content creation (lidt) nemmere“!

Gå ikke glip af: